FaceCopenhagen Profil Portraet af Charlotte Laulund

Helt grundlæggende kan jeg godt lide at hjælpe mennesker, der har udfordringer med deres ansigter. At se et ansigt blive smukkere, fysisk stærkere og mere levende, gør mig utrolig glad.

Derudover har jeg en mission: Jeg har viet resten af mit arbejdsliv til at gøre, hvad jeg kan for at udfordre holdningen til, hvad man forstår ved et smukt ansigt, og til at dele viden om, hvad ansigtet betyder for os mennesker samt om, hvordan du kan arbejde med dit ansigt.

Lad os sammen sætte en ny standard for, hvad der er smukt og, hvad man kan og skal med sit ansigt. Jeg håber på den måde, at jeg kan være med til at nuancere begrebet skønhed, og at der vil være flere, der ”springer ud” som den smukkeste version af sig selv.

FaceCopenhagen – Det navn, jeg har valgt, fordi det er mit ønske, at du vender dit ansigt mod min hjemby og lader dig inspirere af de tanker og værktøjer, som FaceCopenhagen har udviklet igennem årene. Værktøjerne, som bliver brugt, er FaceTherapy, FaceReading, FaceYoga og FaceMassage til glæde og gavn for dit ansigt.

FaceTherapy– Er den skønneste blanding af træning, massage og ansigtslæsning, skræddersyet helt individuelt.

FaceReading – Mennesker, der lever i harmoni med det ansigt og sind, de har fået, har en smukkere udstråling.

FaceYoga – Det er dejligt at have et veltrænet ansigt.

FaceMassage – Et velplejet ansigt ser sundere ud.

Lad os sammen slette “den usynlige linje” på din hals. Under denne linje er det blevet almindeligt at træne musklerne, spise sund mad og generelt tage godt vare på kroppen. Over linjen er dit ansigt, og der er nåle, kirurgi og /eller medicin ofte første valg i jagten på skønhed. Det giver ingen mening, for du kan arbejde med dit ansigt på samme måde, som du kan arbejde med din krop.

Jeg kan hjælpe dig, inspirere dig og guide dig, men grundarbejdet må du gøre selv. Der er ingen hurtige fix, der virker på den lange bane. Vær den bedste version af dig selv og vis omverdenen, hvem du er designet til at være.

Charlotte Laulund: Født 1965. Opvokset i, bor i og arbejder i København. Uddannet som sygeplejerske fra Diakonissestiftelsens sygeplejeskole 1993, certificeret Kinesisk Face Reader, Face Massage Therapist, Face Fitness Coach, forfatter, foredragsholder og stifter af FaceCopenhagen.com.